Lavet af Yaqoub

Phonecian glaslysestage

300,00 kr Udsolgt
Inkl. moms

Denne smukke lysestage i dybblåt, mundblæst glas er inspireret af den gamle fønikiske glaskunst, hvor farver og mønstre flettes sammen til en harmonisk helhed. 

Hver lysestage er skabt med omhu af genbrugsglas, hvilket giver den et unikt, næsten skulpturelt udtryk.

Perfekt til at skabe en varm atmosfære og samtidig bringe en historie med sig om håndværk og traditioner, der rækker tusinder af år tilbage.

Størrelse

11 cm. høj 9 cm. i diameter

Håndlavet af...

Yaqoub, kendt som Abu Waheed, forelskede sig i glasblæsning som ganske ung. “Mere end man kan forestille sig,” siger han og husker tilbage på de første dage, hvor han arbejdede med sin onkel og samlede knust glas til genanvendelse til nye kreationer.

Hans dedikation førte til, at han sov i værkstedet for at perfektionere sine færdigheder.

Med genbrugt glas fra Coca-Cola flasker, vinduer og døre skaber Yaqoub smukke håndblæste glasværker.

Hans arbejde er et smukt eksempel på traditionelt håndværk og bæredygtighed.

I dag er Yaqoub en mester i glasblæsning, kendt for sine unikke værker, der kombinerer tradition og innovation. Hans historie er en fortælling om passion og vedholdenhed, hvor han omdanner affaldsglas til ekstraordinære kunstværker, der afspejler hans kærlighed til dette ældgamle håndværk.

Materiale & pleje

Lavet i genbrugsglas. Tåler vask.

Levering & returnering

Afsendelse:
Varer på lager sendes som udgangspunkt indenfor 1-3 hverdage.

Afhentning:
Du er altid velkommen til at afhente på en af følgende to lokationer i København:
Holtegade 6, Nørrebro eller Gåsebæksvej 12 i Valby.

Skriv i en kommentar ved check-out hvor du foretrækker at afhente, så vil du automatisk modtage en mail, når din ordre er klar til dig.

Afhentning i Valby er typisk alle hverdage mellem 9-17, mens afhentning på Nørrebro varierer og er efter aftale, men her er aften og weekend også muligt.

Retur:
Du har naturligvis 14 dages fuld returret (eksklusiv levering), fra når du har modtaget dine varer. Ønsker du at returnere, skal du sende en mail til kontakt@theable.dk.

Når du køber produkter hos The -able støtter du mennesker på flugt til...

Bedre mentalt helbreb

At skabe noget med hænderne kan have en stor positiv indvirkning på mentalt helbred, især for mennesker, der har oplevet traumer. Studier viser, at det at producere noget med hænderne kan reducere stress og angst med op til 45%.

Mange af de kunsthåndværkere, vi arbejder med, har oplevet at miste fodfæstet og haft svært ved at føle sig tilpas i deres nye lande. Gennem udførelsen af velkendt håndværk og introduktionen til nye fællesskaber med andre ligesindede, oplever mange at få deres første følelse af ejerskab, tilhør og fællesskab.

I ethvert produkt du køber, ligger historier om et menneskes rejse - men også deres mulighed for genopbygning af noget nyt.

Jouhania, som broderer produkter i Shatila flygtningelejr til The -able, siger: “At brodere er for mig som at sy mit liv sammen igen sting for sting. Det er et traditionelt palæstinensisk håndværk, som jeg er stolt af at bringe til live igen.”

Større økonomisk frihed

Ifølge FN lever omkring 70% af flygtninge under fattigdomsgrænsen, og mange har ikke tilladelse til at arbejde. Gennem vores samarbejde med lokale NGO'er får mennesker på flugt muligheden for at arbejde og tjene deres egne penge gennem job, de er dygtige til. Når mennesker på flugt får mulighed for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge gennem værdigt arbejde, styrkes tilhørsforholdet til de nye lande, og de får muligheden for at tage deres første skridt mod finansiel uafhængighed igen.

Amina, der laver tasker for The -able i Libanon, fortæller: “At være økonomisk uafhængig af nødhjælpsorganisationer har hjulpet mig med at genvinde min selvtillid og respekt - jeg føler ikke længere, at jeg er udenfor, og denne styrke og glæde giver jeg videre til mine børn.”

Bevare truet kulturarv

En ofte overset konsekvens af, at mennesker tvinges til at forlade deres hjem og land, er at det lokale håndværk trues. Traditionerne risikerer at forsvinde, da de, der mestrer håndværket, må forlade materialer, værktøj og praksisser bag sig.

Hos The -able arbejder vi for at bevare disse traditioner ved altid at tage udgangspunkt i kunsthåndværkernes viden, evner og designs og derefter integrere dem i moderne design og bæredygtige praksisser, der kan videreføres i nye lande.

Gennem vores arbejde sikrer vi, at disse færdigheder og traditioner lever videre, samtidig med at vi fejrer fint håndværk og respekterer både mennesker og planeten.

Tak fordi du handler hos The -able. Hvert et køb gør en forskel for et menneske på flugt eller bosat i et konfliktramt område.

Du har tidligere kigget på...